
forår over europa - halfdan rasmussen lyrics
[vers 1]
å kunne jeg fortælle dig et eventyr mit barn
om børn, der aldrig kendte sult og grå ruiners skarn
om drenge, ingen havde lært at tømme en pistol
mod nattens røde hjerte og mod dagens lyse sol
[vers 2]
å kunne jeg fortælle dig et sælsomt eventyr
langt borte fra en vished om de søndersprængte byer
fortælle om en verden, der var god mod sine små
og aldrig gav dem håndgranatens mod at leve på
[vers 3]
i mørke kældres fugtighed, hvor råddenskaben står
og skriger i en feberkrops betændte hungersår
går børn omkring, små blege børn som ingen
verden har
og søger blandt forkrøblet liv en savnet mor og far
[vers 4]
i små, grå hænders vift eform står håndens
knogler spændt
mod hudens skøre, blanke væg materiebetændt
der jamrer fra en skorpet mund en ordløs bøn
om brød
så vralter en fra blod og snavs til ensomhed og død
[vers 5]
de brænder lig i skovene på denne forårsdag
hvor løvets himmel lukker sig om livets nederlag
nu blomstrer anemonerne på stilkens grønne garn
å kunne jeg fortælle dig et eventyr mit barn
Random Song Lyrics :
- ma cité a craqué - sofiane lyrics
- goodbye - alonzo lyrics
- мы едем (we're going) - сашмир (sashmir) lyrics
- scrolling - dscvr lyrics
- aftershock - indi lyrics
- algid troy - dirge lyrics
- the world is round - lavender wolf lyrics
- my only - the pains of being pure at heart lyrics
- hello world (original mix) - code10 lyrics
- ballad of a thin man [live 1966] - bob dylan lyrics