a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

lirik lagu generalen og troldharen – ásmegin

til højdemarkerne lagde han sin visitt af
en officer, pensionered og højt decorered
hvis jagtmod blev gået over af tvivl sådan
i møde med både meute og veidemand!

hvor er de
der tror de kan
fælde haren i snehvid ham?

vrøvl!
med kløgt og tel
skal den forgåe
og mine kugler bide på

generalen olmed sig og fnøs af hine tykpandedes phantastiskе fortællinger
guds død og fandensdom! om en pjalt luskеr til sig mælk og vællinger, iscenesadt af kællinger??

med sjælen sadt til djævelen af
i bytte mod hin dyreste skat
kan mokken, før i skærsilds hav
råde frit med sortekunsts legat

før hanen gol
med villen fast
der blegned både fugl og gast
og rigtignok!
om lidt han såe
efterladenskaber så bittesmåe

på gribbenillens
kælebuk
bider ikke eet eneste kuk!

thi slig en bragd
forsømmes ej
men monne føres dog blot ud af mig

jeg haver fået nok af flitterstad og tant, hører i?
hystaden er lutter mannegal og sprød
i morgen, før solen nedrunden ere, skal i fåe se den død

han sprang tilskovs
med morgenen
ludende over sin krag*jørgensen

pang! smald det fra skrænten
efterfulgt af højlydt banden
nu greb hvidlæst til sit gevær
og svandt bort i blåning skvær

pang! riffelen atter sang
accompagnered af berserkergang
hans liv passered så revue
her given floskelheltens ry
af sig selv forjaged og forkaved
og føred ind i afmagtens bedrøvelse
ak, hvilket huskomhej han nu havde laved
nej, han monne hvæsse syn og hørelse
til sit livs prøvelse
at genrejse fordums førelse
efter fornemheds frarøvelse

og rigtignok!
han fandt flux spor
og grinte vel af sin gave stor

han kasted indpå mere skrå, thi slig en stund skulde skønnes på
og tritted sporenstregs og kvikt og sveded ud både tryk og gigt
gennem morgenrødens stille skar en durkdreven statur
og kyste alskens liv herop, der ej var kendt med slig natur

i hans øjne skimtes nu djævelen, om du tør at skæve ind i dem!
thi han mærked det, i marg og ben, ramlerens nærvedsværen
o øjenpryd! hist, i fleinkrullslyng, hvidpuds praled og sig vigted
med lidet vidste den derom, at den nu låe i riffelsigtet

igen, han fandt sig selv højraged og begaved
der føltes skønt her med overvægtens beruselse
thi, han fandt haren i lyngen, der ej længer kaved
hist, den låe til vy og anskuelse
skamfuldhed og ruelse
omkalfatred til lunelse
over trofæets hædersbebudelse

men brat byksed haren op
som jægersjæl ud af krop
generalen fik så her sin største knæk
thi haren sprang nu med hans finger væk

med ryg og lænder, krum og lud i sagte trin
og knoen gemt, svøbt i blodig klæde ind
jagtmod ere gået over af tvivl sådan
i møde med både meute og veidemand

hvad haver hændt
med eders hånd
der ere bleg som eders ånd?

si’, hvad var vor gæt?
de bar tomhænded hjem
og tilbage ligger nu hoveren

pølsesnak
i barten han prusted
ein zapfenstreich
og med næve hytted, han hvæsed og spytted

revanche: mit løsen!
i ved løvfald ser
en nyboren christianienser

- asmegin

lirik lagu lainnya :

YANG LAGI NGE-TRENDS...