lirikcinta.com
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

lirik lagu amalies porte – bisse

Loading...

jeg gik til amalies porte i mine bare sokker
med et spinkelt håb om en audiens og en drink
undervejs så jeg at alle bilerne var blevet gode venner
de holdt deres egne fester, kun for vip gæster
jeg så skilte med nye livsforlængende love
jeg så at alle gode mennesker gik ind i deres huset for at sove
jeg så pigen med svovlstikkerne sidde forgrædt op ad muren
jeg gav hende min lighter, og så begyndte nedturen
for jeg så at jeg har efterladt alle døre åbne
kun mit hjerte sidder stum bag kvist og lås og slå

og jeg så at jeg vandrede rundt i min samvittigheds katakomber
hvor lyset kommer og går
jeg så maritime mærketøjsvarer på 50%
jeg så en videnskabsmand stikke en kniv i hjernen
og konstatere at der stadig var liv oppe på dødsstjernen
jeg så at jeg havde røde domptørbukser på
og et sort mustache og en ss kasket
og dollartegnene rullede i mine pupiller
og jeg svingede min pisk og ind kom jordkloden i manegen
og jeg befalede den at hoppe op og ned og rulle rundt
til stor fornøjelse for mit publik-m

jeg så knitrende hvide stella mccartney pelse som sejl
var de spændt ud på overkl-ssens pragtfulde slavegalejer
jeg så sorte silkejakker med guldspænder
på anorektiske fotomodeller
med rosenrøde filler-injicerede læber
og jeg så så mange penge samlet på det samme sted
og jeg så at alle pengene var blevet gode venner
så en horde af desperate mennesker demonstrere
foran kongrescenteret
og i retssalen så jeg skilsmisseadvokater
i intens forhandling om en 9-5 fordeling
af guds og fandens lille guldklump af en verden

og så gik tiden i stå
og jeg så en kvinde sidde på en klippe i hammershus’ ruiner
alle lyder var forstummede
alle mennesker forsvundne, undtagen hende
hun sad bare og kastede småsten i vandet
mens tårene trillede nedover hendes kind
og jeg spurgte “hvad er der dog sket?”
og hun sagde hun lige havde set menneskeheden
køre ud over afgrunden på en segway
de susede bare afsted
og nu ventede hun på braget når de omsider rammer bunden

jeg så et isbjerg og jeg stod på toppen
og pludselig kælvede det, og jeg faldt ned
men reddede mig hurtigt op igen
og jeg så at bjerget var min bevidsthed
og at jeg aldrig bliver tør bag ørene
før jeg atter ryger i bølgerne
og jeg opgav det og lod mig rive med af understrømmen
og jeg spiste blodbudding lavet af hjertets søde sager
og jeg så blodet flyde ned af alle menneskers hager
selv på veganere, selv på de største skuespilstalenter
og jeg så at alle blodcellerne var blevet gode venner
så dem samle sig i store brusende floder
med flydende øer af diplomaters og soldaters afhuggede hoveder

så en lægesøn på svampetrip
med supermandblik gå på kvinderov
og have det sjov som man selv laver
så en h-llerupdame byde ham på kopnudler med tabascosovs
og senere så jeg sengene der rystede og skælvede af kødets glæder
og jeg hørte mine hjerteklappers pibende hængsler
og jeg prøvede at vriste mig fri af mine fængslende længsler
og jeg trappede lidt ned på livets store forventninger
og jeg trippede lidt over at jeg ikke ved hvor det ender
og jeg trøstede mig med at alle sengene var blevet gode venner
b-rs-lssenge, enmandssenge, dobbeltsenge
sygesenge og drømmesenge

og så så jeg den faldne soldat
en af de mange
stedt til hvile på garnisonskirkens grønne plæne
og jeg så at sankt joseph søstrenes flette blomsterkranse
i al deres hvidklædte, frigide, engleagtige vælde
og jeg så, og jeg så, og jeg så, og jeg så
til det sortnede for mine øjne
og jeg gik i stå
og da jeg åbnede dem stod jeg endelig foran porten
og jeg så at jeg ik kunne komme længere ind
og jeg kastede mig ned på mine knæ og råbte
“o dronning! hvornår bliver menneskerne gode venner igen?!”
hvorpå museumsvagten kom hen
og bad mig om at sænke stemmen

lirik lagu lainnya :

YANG LAGI NGE-TRENDS...

Loading...