lirik lagu 1000 stemmers kor – poul krebs
la mig bære dit tungeste sind
la mig bære det hele vejen hen
hvor skyen revner og solen dukker frem
* la mig bære det helt der hen
la mig aldrig være en skygge på din vej
la mig aldrig stå i vejen for dig
la mig gribe dig når du falder
når du sejler ud * la mig altid være din havn
la mig holde mig væk når du helst vil være alene
når du kalder * la det altid være mit navn
la mig bære dit tungeste sind
la mig bære det hele vejen hen
hvor skyen revner og solen dukker frem
la mig bære det helt der hen
de dage hvor du smækker med din dør
og du ønsker alt ku være som det var før
og ingen aner hvad det er du lister rundt med
og alle tror at tiden læger alt med tavshed
og inden i dig er der 1000 stemmers kor
der synger: svaret kommer først til den der spør
la mig bære dit tungeste sind
la mig bære det hele vejen hen
hvor skyen revner og solen dukker frem
la mig bære det helt derhen